Farvel til Indien – og glaedelig juuuuul
december 20, 2006
Kaere alle sammen.
Saa er det vores naestsidste dag i Indien. Vi er i Bangalore, hvor vi har boet de sidste fem dage. Byen er top moderne, paa stoerrelse med London, fyldt med rige indere og hjemloese tiggere.
Jeg har taget et dansekursus de sidste fem dage i den sydindiske klassiske danseform Barata Natya. Min danselaerer har vaeret super soed, og hun og hendes mand har taget os med ud til middag og danseshow. Simon har vaeret paa madlavningskursus, hvor han har laert at lave det laekreste sydindiske mad – bare glaed jer:-)
Vi har juleshoppet i stor stil og givet den gas til Deep Purple koncert hi hi. Det var ret morsomt at se de aldrende rockere gi’ den gas, mens inderne sang med paa Smoke on the Water og Highway Star…
Vi har rejst rundt nu i to maaneder, og det er jo slet ikke til at forstaa at vores rejse nu snart er til ende.
Vi kan ikke komme til at laegge billeder op herfra, de maa komme paa naar vi er kommet hjem, saa helt slut er historien her paa bloggen ikke endnu, men vi vil alligevel sige tusind tak til alle der har fulgt vores faerd og tak for alle de mange kommentarer.
Glaedelig jul til alle og vi ses snart.
kram fra
Simme og Maggie
Naestsidste stop – Mysore
december 10, 2006
Hej allesammen, en ganske kort hilsen, nu vi lige kom forbi en Internet-cafe:
Alt gaar stadig fint, vi naermer os nu vores slutdestination, Bangalore, hvor Margrete har aftalt et dansekursus med en kendt danserinde (som hedder Poorna) og hvorfra vi flyver hjem om et par uger.
Siden sidst har vi rejst Kerala tyndt: Foerst et par dage i Cochin, hvor vi bl.a. saa en gammel teater-dansetradition kaldet “karthakta”. Dernaest en enkelt dag i Kannur, hvor vi ogsaa oplevede dans – her en religioes trance-dans kaldet “Theyam”, hvor en danser klaeder sig ud som en gud og igennem danser er det saa meningen at guden skal tage bolig i den dansende krop. Det var skaegt at se, isaer fordi det ogsaa var et studie i den indiske (mangel paa) takt og tone overfor andre mennesker i tilskuerflokken – folk skubbede og masede for at komme til naar guden gik rundt og velsignede eller hvad det nu var den foretog sig.
Efter Kannur tog vi mod Mysore, men gjorde undervejs stop ved endnu en natur park. Den ligger taet paa en by der hedder Tholpetty, og vi troede at vi sagtens kunne finde noget at bo i, men da vi stod af bussen gik det op for os at “byen” bestod af 2 the-boder og nogle faldefaerdige slum-roenner. Saadan kan det gaa naar man vover sig udenfor den beskrevne turist-vej… Vi fandt dog et logi i en naboby, og naeste morgen lejede vi en jeep og en guide og tog paa endnu en safari – denne gang var det dog lidt smaat med heldet, vi fik ikke set ret mange dyr udover nogle hjorte og en bisonflok.
Vi ankom til Mysore i gaar og har brugt i dag paa at besoege et naerliggende tempel paa en bakketop udenfor byen. Vi tog trapperne (>1000) ned og har godt med syre i benene nu
Derfor har vi ogsaa snart fortjent noget biryani eller porotha eller iddly eller dosa eller hvad de nu ellers kalder deres forskellige broed/ris retter som alle kommer sammen med forskellige smaa staerke karry-sovse.
Haaber I har det godt, iflg politiken.dk er vi ikke gaaet glip af det helt store…
knus fra Simon og Margrete
Eventyr fra smukke groenne Kerala i syd
december 3, 2006
Kaere alle.
Haaber I hygger derhjemme her foerste soendag i advent. Vi er nu i gang med den sidste halvdel af vores Indiens-eventyr, og det er baade skoent at vaere her samtidig med, at vi er ved at vaere godt spraengte i hovederne af alle de forskellige rejseindtryk, vi allerede har faaet paa vores faerden.
Vi forlod Diu i Gujarat for 10 dage siden. Vi valgte at tage flyet for at spare os selv for 52 timer i bus og tog. Vi havde et ’stop over’ i Mumbai en enkelt dag, hvor vi vandrede rundt en halv dag. Mumbai er top moderne med skyskabere og fancy biler. Man kan se, de unge indiske kaerestepar sidde paa kaffebar i vestligt toej og holde hinanden i haanden, (dette har vi bestemt ikke set foer paa vores tur – kvinder og maend roerer ikke ved hinanden, modsat er det helt normalt at se to maend gaa haand i haand ned ad gaaden).
Med fly videre til Trivandrum i Kerala (85 km fra Indiens sydspids). Vores foerste gastronomiske oplevelse var helt igennem mums.
Morgenmad, himmelsk og fuld af kokos.
Efter et par dage i Trivandrum, hvor det regnede en hel del, og hvor luftfugtigheden var draebende, tog vi toget op langs kysten til byen Kollam. Fra autorickshaw saa vi en masse plakater ophaengt i hele byen af en guru. Samme aften kom vi forbi en stor plads hvor en kaempe scene var stillet op. Foer vi vidste af det, befandt vi os til et kaempemaessigt religioest vaekkelsesmoede blandt ca. 300.000 indere. Vi blev “spottet” af en frivillig hjaelper som gelejdede os ind til VIP-pladserne (Det bliver efterhaanden svaert at komme hjem, hvor man bare ligner en helt normal person). Showet blev sendt live paa nationalt TV.
Vaekkelsesmoede med New age Hindu guru.
Fra Kollam lejede Simon i anledning af vores 18 maaneders kaerestedag en ‘houseboat’ i et doegn, og sammen sejlede vi ud paa ‘back waters’ (meget stort omaade med soeer, kanaler og floder). Vi havde vores egen kok, kaptajn og ‘maskinmester’ med os. Det var en stor oplevelse at se Kerala fra soesiden, med den enestaaende natur, og hvor fiskerne var i fuld sving.
I mindre kano kom vi helt ind i de smaa kanaler og saa kokos- og risplantager. Befolkningen bor ned til de smaa kanaler, saa det var ligesom at sejle i deres baghave.
Indisk woodpecker oel i aftentimerne.
Efter tur paa vandet moedte vi en ivrig guide/rickshaw-driver, som viste os rundt i Kollam. Det var ganske spaendende at se, hvordan de bl.a. lavede taendstikker og reb (en taendstiksmand/kvinde kan tjene ca 60-80 Rs om dagen, hvilket svarer til ca. 7-10 kr.)
Kvinder saetter smaa traestykker op i ramme foer de dyppes i svovlmasse.
Her kvaernes kokos traade, saa fibrene bliver finere. Herefter bliver snorene spundet paa noget der minder om en rokke. Altsammen del af en stoeere reb-produktion.
Paa samme tur i Kolam kom vi forbi et tempel, hvor jeg blev spurgt om jeg havde min menustration, for ellers maatte jeg ikke gaa ind i templet. Udenfor stod dette store traa med smaa vugger haengt op i det. Barnloese par kommer til dette tempel for at bede guderne om hjaelp til at blive gravide.
Efter Kollam tog vi bus og baad ind i landet til byen Kumuli. Her ligger der nemlig en stor wildlife park.
Vi har nu haft tre dage i junglen med nogle af de vildeste naturoplevelser for os begge to. Foerste dag besoegte vi en kardemomme, vanilla og kaffeplantage.
Kaffeboenne baer. Ca paa stoerelse med en 10 kr. moent. Indeni ligger to hvide boenner – en i sandhed guddommelig opfindelse.
I parken lever kun43 tigere, saa det er ikke let at faa dem at se. Det lykkedes os at finde deres fodspor.
Vi saa vilde elefanter, flokke af bisonokser, vilde svin, tre slags aber, ‘dancing squrrel’ (stort egern), edderkopper ca 10 cm i diameter.
Det var vildt – det vildeste var vores moede med en kaempe stor bison tyr, som laa og sov, indtil vi forstyrrede ham. Ligeledes moedte vi sort bjoernen (engelsk: sloth bear). Vi stod ca 10 meter fra den, mens den ugeneret og graadigt slugte termitter fra jordhuler.
Den lille sorte klump er altsaa en stor faaaaarlig bjoern, at I ved det. Vores naturguider er her ved at snige sig taet paa.
Vi er netop kommet hjem fra vores trekking tur idag, og vi er godt traette. Jeg skriver loes, mens Simon er paa krydderi jagt rundt i byen efter Masala Thai ingredienser - vi er blevet temmelig afhaengige af det daglige skud af Thai, saa nu maa vi brygge videre hjemme i Dk.
Vi tar’ bussen mod Cochin i morgen – og saa skrives vi sikkert ved, naar vi har nyt at berette.
Go’ december hygge til alle og spicy karma herfra.
Kram fra Simon og Margrete